”Remember Me” er meget mere, end vi forventer – og det kan vi lide.

Kort om filmen:

Den unge Tyler har haft et meget anstrengt forhold til sin far, lige siden hans storebror, Michael, tog sit eget liv. Han skyder uden tvivl skylden på den travle advokat, som han nu også føler tager afstand fra lillesøsteren, Caroline. Som et resultat bliver han ubeslutsom i sine valg og kan ikke vælge den vej, han skal gå.

Ally så sin mor blive skudt på  en perron, da hun var lille, og hendes reaktion er i dag som collegestuderende at begrave sig i bøgerne og bygge en markant facade op foran sig.

Det lykkes Tyler at bryde gennem facaden, og de to bliver forelskede, men hvad sker der, når sandhederne fra deres fortid begynder at komme op til overfladen?

Min uforbeholdne mening:

Filmen her er ganske velspillet, super godt skrevet og er for os seere nærmest som en togvogn, der kører forbi. Vi kan vælge at hoppe på, og det kan man godt slå sig lidt ved, eller vi kan bare betragte den uden at engagere os yderligere. Vælger du at hoppe på, skal du dog vide, at der er chancer for, at du efter filmens slutning vil sidde tilbage med en følelse af, at du har været en gevaldig tur i rutschebanen.

Der er forholdsvis langt mellem de helt store overraskelser i films slutninger, men denne her er godt leveret, og faktisk er den smuk. Og der er vist ingen tvivl om, at vi aldrig vil glemme noget af det, filmen egentlig handler om.