Filmanmeldelse
Filmanmeldelse

13.10.11

Blandt guder og generaler

Genudgivelsen af ”Gods and Generals” på bluray er intet mindre end en monumental oplevelse.

Film: ”Gods og Generals”

Bluray release: 2011

Instruktør: Ronald F. Maxwell

 

Den oprindelig udgave af ”Gods and Generals” tog verden med storm i 2003, og det er der ikke noget at sige til. Det er en dybdegående historisk beretning om borgerkrigen i USA, og den har en lang række meget attraktive skuespillere på rollelisten.

Nu er den så udkommet på bluray i en særlig ’extended version’, og det er ikke altid, at det er et fornuftigt valg. Bluray, jo! Extended, ikke altid. Alligevel måtte jeg naturligvis se den. Som film er den gået fra at være meget lang til at være kolossal lang, men jeg havde et desperat håb om, at den måske kunne have fået det samme underlige løft, som Kevin Costners ”Dances With Wolves” fik, da den kom i en udgave på over fire timer.

Skuespillere:

Robert Duvall: General Robert E. Lee
Stephen Lang: General Thomas ”Stonewall” Jackson
Bruce Boxleitner: Generalløjtnant James Longstreet
Jeff Daniels: Oberstløjtnant Joshua Lawrence Chamberlain
C. Thomas Howell: Sergent Thomas Chamberlain
Kali Rocha: Anna Morrison Jackson
Chris Conner: John Wilkes Booth
Sean Pratt: Dr. Hunter Holmes McGuire
Billy Campbell: Generalmajor George Pickett

Kort om filmen:

Vi er april i 1861. Krisen vokser mellem nord og syd i USA. Sydstaternes angreb på Fort Sumter kan ikke gå upåtalt hen, og der er optræk til, at flere af staterne i syd vil løsrive sig fra unionen. Men det vil nordstaterne med præsident Abraham Lincoln ikke acceptere.

Lincoln har tvangsudskrevet 75.000 mand til hæren, men i stedet for at det virker som et pres på sydstaterne, så virker det som en provokation.  Da krigen bryder ud, er nordstaterne overbevist om, at det bliver en meget kort affære. Flere familier er kørt ud til Bull Run for at se ’et rigtigt slag’ og for at se, hvordan hæren kan slå oprørerne ned. De har taget deres fine søndagstøj på og har dækket op til picnic.

Men det bliver ikke en almindelig søndagsudflugt. Efter lidt taktiske bommerter fra begge sider overløber tropperne fra syd nordstaternes soldater, og underledelse af Robert E. Lee (der egentlig gerne havde villet kæmpe for unionen, men som ikke kunne få sig selv til at imod sin hjemstat, Virginia) vinder sydstaterne første det vigtige slag og sender både nordtropperne og de fine familier på flugt. Men krigen er kun lige begyndt.

Min uforbeholdne mening:

For en historie-nørd som mig er denne version af ”Gods and Generals” helt fantastisk. Ikke alene er den lange oprindelige film på tre timer og 40 minutter nu blevet genoprettet til de originale fire timer og 40 minutter, men vi kommer langt mere ind i de enkelste slag og psykologien bag dem. Især opbygningen til slaget ved Antietam er blevet meget bedre.

En anden ting vi får meget mere af i denne udgave er, at vi følger John Wilkes Booth, der i 1865 ender med at dræbe præsident Abraham Lincoln. Vi får også meget mere om forholdet mellem de forskellige figurer ved at følge dem i lejrene mellem slagene.

Alt i alt er der tale om meget fyldestgørende film om de to første år i borgerkrigen. Filmen slutter jo i maj 1863, og den er så historisk korrekt, som det har kunnet lade sig gøre. Det giver den en endnu større stjerne hos mig.

Slagene er grusomme uden at være horror. Krigen vises fra sin værste side, uden at det bliver et politisk budskab. Og begge sider får præsenteret deres synspunkter, uden at der fra hverken instruktør eller producers side bliver taget stilling til, hvad der måtte være rigtigt og forkert. Det her er kunst på en meget højt plan, og jeg glæder mig voldsomt til at gense ”Gettysburg”.

Det mest fantastiske ved filmen er den stemning, der hersker gennem hele seancen. Instruktøren har i denne udgave valgt at dele den op i fem dele, så du som seer selv kan plotte ind og ud. Du får nok ikke bedre og mere lærerig visuel historielæring, og selvom filmen ikke er helt præcis, så er den så tæt på, at din basisviden bliver boostet til det maximale.  Nyd den!


Ubesvaret emne

Blandt guder og generaler


Author Message
Written on: 13. 10. 2011 [20:59]
Redaktion
Redaktion
ovet
registered since: 03.12.2009
Posts: 1571




Kærlighed på afstand

Drew Barrymore og Justin Long er de helt rigtige til rollerne i ”Going the Distance”.

Læs mere Filmanmeldelse 11.03.11

Som en bavian

Det er meget svært ikke at få et indre billede af en bavian frem, når vi spiser banan.

Masser af kød

Kød spiser hjertens gerne, og vi ved, det er her, de vigtige proteiner findes.

Tilskud? Tjaaa!

Da vi var børn, fik vi ofte vitaminpiller sammen med vores mad, men hvad med i dag?

I disse grønne tider...

Vi ved godt, grøntsager er sunde, og vi er også ved at få øjnene op for smagen.

Bad guys and bimbos

I bedste Tarantino-stil for vi smæk for alle skillingerne og en historie, der stort set ender, før...

læs mere Filmanmeldelse 04.05.12

Når tiden er meget vigtig

Med skønhedsmidler, sunde kostprodukter og motionsudstyr køber vi os hver eneste dag til lidt mere...

læs mere Filmanmeldelse 28.04.12

Kamp til stregen

Nogle gange er hævn tålmodig, og kampen for at få den er ren kunst.

læs mere Filmanmeldelse 18.04.12

Et sølle liv – og dog

”Winter’s Bone” er en gribende og ren fortælling – med realisme i overflod.

læs mere Filmanmeldelse 10.04.12

Også for b(j)ørn

De nyere amerikanske animerede film er mere end bare for børn.

læs mere Filmanmeldelse 09.04.12

Fem stjernekomikere sammen – det kan ikke gå galt

Nogle liv er næsten for ubehagelige til at blive udstillet, og de efterlader spor af ufattelig...

læs mere Filmanmeldelse 06.04.12

Mere i samme retning

I øjeblikket arbejder vi på, hvordan erduenig.dk fortsat kan omfatte afstemninger, og vær med til at skabe din egen nyheds-hverdag. Vi håber der snarest kommer nye afstemninger på igen. I stedet lægger vi løbende div. anmeldelser her på forsiden.

God fornøjelse.

Når tiden er meget vigtig

Med skønhedsmidler, sunde kostprodukter og motionsudstyr køber vi os hver eneste dag til lidt mere...

Stem her Filmanmeldelse 28.04.12

Kamp til stregen

Nogle gange er hævn tålmodig, og kampen for at få den er ren kunst.

Stem her Filmanmeldelse 18.04.12

Et sølle liv – og dog

”Winter’s Bone” er en gribende og ren fortælling – med realisme i overflod.

Stem her Filmanmeldelse 10.04.12

Også for b(j)ørn

De nyere amerikanske animerede film er mere end bare for børn.

Stem her Filmanmeldelse 09.04.12

Fem stjernekomikere sammen – det kan ikke gå galt

Nogle liv er næsten for ubehagelige til at blive udstillet, og de efterlader spor af ufattelig...

Stem her Filmanmeldelse 06.04.12