19.11.10
Bøllebank
Der er ikke meget, der er så godt at se som en god film om hævn.
Film: ”Harry Brown” DVD release:2010 Instruktør: Daniel Barber
| ”Harry Brown” er blevet lanceret som en slags engelsk svar på Clint Eastwoods ”Gran Torino”. Det er naturligvis gjort, fordi den som grundhistorie bærer enkelte af de samme elementer som ”Gran Torino”, men nok især fordi ”Gran Torino” blev nomineret til flere oscars og vandt megen berømmelse. Nu er der bare det ved det, at de to historier faktisk ligger ret langt fra hinanden. Jo, i begge film er en ældre herre oppe og toppes med nogle unge bøller, men præmisserne kunne næppe være mere forskellige – for ikke at tale om geografien og de underliggende hotspots. Og, nååååh ja, så er ”Harry Brown” altså væsentlig mere realistisk og væsentlig bedre. |
Skuespillere: Michael Caine Harry BrownEmily Mortimer Alice Frampton Charlie Creed-Miles Terry Hicock David Bradley Leonard Attwell Iain Glen Childs Sean Harris Stretch Ben Drew Noel Winters Jack O’Connell Marky Liam Cunningham Sid Rourke |
Kort om filmen:
Harry er en ældre pensioneret marinesoldat, der har mistet sin datter, og som hver dag besøger sin syge kone på det nærliggende hospital. Han passer dog på, hvilken vej han går, idet han ikke vil ned gennem gangtunnellen, hvor de unge storkriminelle holder til.
Narko, vold, tyveri, mord, ja, you name it. Intet holder de unge sig tilbage for, og de lever af at terrorisere indbyggerne i det nærliggende sociale boligbyggeri, hvor de også selv er vokset op. Alt for ofte har Harry ud af sit vindue set de unge smadre biler, terrorisere naboerne og banke tilfældige forbipasserende.
Så da Harrys eneste tilbageværende ven, Len, pludselig bliver gruppens næste offer, så venter han ikke på det ineffektive politi. Han tager sagen i egen hånd, og én efter én må voldsmændene stå til regnskab – lige indtil politiet selv begynder at mistænke Harry.
Min uforbeholdne mening:
”Harry Brown” er en meget skræmmende film. Det er et stykke socialrealisme, der er skræmmende virkeligt, og det gør ondt helt ind i marven at se den. Men det er også en nødvendig film. Og selvom mange måske vil bruge den som eksempel på, at der skal postes endnu flere penge ind i store, komplicerede programmer, der kan hjælpe ’de stakkels unge’, der ikke kan få tiden til at gå uden at banke nogle tilfældige borgere, så er der også kælet lidt for en anden del af vores personlighed.
Det er så godt som umuligt ikke at sidde og klappe i hænderne, når de unge omtågede voldsmænd selv får lov at smage lidt af deres egen medicin. Det er lidt ligesom at få en gave, du ikke havde forventet. Her ude i den virkelige verden kæles der nemlig alt for ofte for idéen om, at vi skal bruge en masse ressourcer på at få disse unge mennesker rettet ind, i stedet for at vi bruger lidt færre ressourcer på at fjerne problemet – for altid. Puha, hvor har man det skidt-rart, når denne film er færdig.
Kærlighed på afstand
Drew Barrymore og Justin Long er de helt rigtige til rollerne i ”Going the Distance”.
Som en bavian
Det er meget svært ikke at få et indre billede af en bavian frem, når vi spiser banan.
I disse grønne tider...
Vi ved godt, grøntsager er sunde, og vi er også ved at få øjnene op for smagen.
Bad guys and bimbos
I bedste Tarantino-stil for vi smæk for alle skillingerne og en historie, der stort set ender, før...
Når tiden er meget vigtig
Med skønhedsmidler, sunde kostprodukter og motionsudstyr køber vi os hver eneste dag til lidt mere...
Fem stjernekomikere sammen – det kan ikke gå galt
Nogle liv er næsten for ubehagelige til at blive udstillet, og de efterlader spor af ufattelig...
I øjeblikket arbejder vi på, hvordan erduenig.dk fortsat kan omfatte afstemninger, og vær med til at skabe din egen nyheds-hverdag. Vi håber der snarest kommer nye afstemninger på igen. I stedet lægger vi løbende div. anmeldelser her på forsiden.
God fornøjelse.
Når tiden er meget vigtig
Med skønhedsmidler, sunde kostprodukter og motionsudstyr køber vi os hver eneste dag til lidt mere...
Fem stjernekomikere sammen – det kan ikke gå galt
Nogle liv er næsten for ubehagelige til at blive udstillet, og de efterlader spor af ufattelig...








