24.05.10
Bullock på kryds og tværs
En nørdet Sandra Bullock er på jagt efter hunk Bradley Cooper.
Film: All About Steve Bluray release:10. maj 2010 Spilletid:99 minutter Instruktør:Phil Traill
| Det er mere ofte end ej en sand befrielse, når skuespillere bryder med deres sædvanlige typecastede roller og virkelig spiller en ny figur. Sandra Bullock har gennem sin karriere ofte gjort det, og senest vandt hun en oscar for at spille Leigh Anne Tuohy i ”The Blind Side”. Nu gør hun det så igen i ”All About Steve”, skønt denne gang er der tale om en komedie og en rolle, der er så nørdet, at det nok slet ikke er meningen, den skal tages alvorlig.
|
Skuespillere: Sandra Bullock: Mary Horowitz |
Kort om filmen:
Mary arbejder på en avis som hende, der laver krydsord til den ugentlige familieudgave. Hun leverer altid til tiden og laver altid meget populære krydsord. Problemet er, hun stort set ikke har noget liv ved siden af. Hun lever for sine krydsord og kommer hver dag med nye ideer til at udvide stoffet i avisen – og hver dag får hun at vide, at det er der ikke plads til.
Da hendes forældre sender hende på blind date med kameramanden Steve, opdager hun, at der også er en verden udenfor hendes elskede krydsord. Men desværre gør hun så desperat et indtryk, at Steve flygter langt væk og absolut ikke har lyst til at se hende igen.
Det er dog ikke det signal, Mary modtager, og da hun i et anfald af momentær sindssyge afleverer en krydsord til avisen, der kun handler om Steve, og som stort set kun fire mennesker i verden derfor vil kunne svare på, mister hun sit job. Hun beslutter sig for at sætte efter Steve og finde ham på alle de steder, han filmer. Og det går ikke stille af.
Min uforbeholdne mening:
Der er masser at grine ad i denne film, og spillerne leverer egentlig deres figurer ganske godt – dog ingen bedre end Thomas Haden Church, der som journalisten Hartman Hughes igen og igen kommer til at kvaje sig, når historierne er lige ved at kunne sende ham videre op i systemet.
Men derfra og til at sige, at filmen er god, der er et stykke vej. Historien er ikke troværdig, og det er måske heller ikke meningen, at vi skal forestille os, at disse personer kunne findes i virkeligheden. Men det gør bare, at filmen på en eller anden måde bliver lidt ligegyldig.
Dermed ikke sagt, at du ikke kan hygge dig med filmen. Pigerne har nok at kigge på i Bradley Cooper. Mændene kan stadig nyde Sandra Bullock – også i en nørdet udgave – og smilene står klar til at afløse hinanden. Og hvorfor egentlig forlange mere af en film, der ikke selv lover mere?
Kærlighed på afstand
Drew Barrymore og Justin Long er de helt rigtige til rollerne i ”Going the Distance”.
Som en bavian
Det er meget svært ikke at få et indre billede af en bavian frem, når vi spiser banan.
I disse grønne tider...
Vi ved godt, grøntsager er sunde, og vi er også ved at få øjnene op for smagen.
Bad guys and bimbos
I bedste Tarantino-stil for vi smæk for alle skillingerne og en historie, der stort set ender, før...
Når tiden er meget vigtig
Med skønhedsmidler, sunde kostprodukter og motionsudstyr køber vi os hver eneste dag til lidt mere...
Fem stjernekomikere sammen – det kan ikke gå galt
Nogle liv er næsten for ubehagelige til at blive udstillet, og de efterlader spor af ufattelig...
I øjeblikket arbejder vi på, hvordan erduenig.dk fortsat kan omfatte afstemninger, og vær med til at skabe din egen nyheds-hverdag. Vi håber der snarest kommer nye afstemninger på igen. I stedet lægger vi løbende div. anmeldelser her på forsiden.
God fornøjelse.
Når tiden er meget vigtig
Med skønhedsmidler, sunde kostprodukter og motionsudstyr køber vi os hver eneste dag til lidt mere...
Fem stjernekomikere sammen – det kan ikke gå galt
Nogle liv er næsten for ubehagelige til at blive udstillet, og de efterlader spor af ufattelig...








