Vi skal lede længe efter en mere rørende og velspillet film.

Kort om filmen:

16-årige Jenny er en både køn, livsglad og meget intelligent pige, og som 16-årig i England i 1961 har hun et mål: Hun vil på universitetet i Oxford, hvor hun skal have en lang og prestigefyldt uddannelse, der kan sikre hende i fremtiden.

Men så møder hun David, der ikke bare er ældre, end hun selv er. Han kører en lækker sportsvogn, han charmerer hendes forældre, han tager hende med til koncerter, på  spændende restauranter og meget mere. Jenny føler, hun er ved at få  en helt anden slags uddannelse, men hvad vil David egentlig med hende?

Min uforbeholdne mening:

Carey Mulligan er direkte guddommelig i denne film. Der er ingen tvivl om, at denne film har sendt hende lige ind på stjernehimlen, og hendes rolle i ”Wall Street: Money Never Sleeps” åbner de sidste døre for hende. Peter Sarsgaard er altid god.

Filmen bærer i princippet et tema, som i de ældre Merchant Ivory film, men den formår at holde et lille mere moderne tempo og en mere varieret handling. Det er en nær film med mange close-ups og små rum til de nære oplevelser, hvorimod de er i store rum til de store oplevelser. Det er en klassisk men meget virkefuld film-metode, og den virker.

Hvis denne her film ikke kilder dig de helt rigtige steder, så er der nok ikke andre end Dolph Lundgren og Steven Seagal, der kan det. Og så er denne anmeldelse nok slet ikke til dig. Men er du i stand til at nyde andet end tæske-banke film, så er her en lækker Michelin-menu af højeste klasse.