Ben Stiller som paranoid New Yorker i L.A. er absolut ikke kedelig.

Kort om filmen:

Roger skal passe sin brors hus i Los Angeles, mens broren og fruen er i Vietnam for at åbne et nyt hotel. Roger er vokset op i Los Angeles, men i de seneste 15 år har han boet i New York, hvor han har erhvervet sig som snedker og er blevet mere og mere lukket, indtil han i en kort periode blev indlagt på et sindssygehospital.

Nu forsøger han desperat at finde en vej ind til nogle af de gamle kammerater fra hans ungdom, men han kan ikke komme ind på livet af dem. Til gengæld har han ingen problemer med at komme ind på livet af sin brors assistent, Florence. Og mens han skælder ud på sine omgivelser for at have ændret sig til nogle tomme, ligegyldige mennesker, finder han gennem Florence ud af, at det nok ikke er alle de andre, der er noget galt med.

Min uforbeholdne mening:

”Greenberg” er en stemningsfilm. Og det er egentlig lidt underligt, når vi nu ved, det er Ben Stiller fra ”Dodgeball”, ”Meet the Parents” og så mange andre maveflækkere. Så når vi træder et skridt tilbage og kigger ordentligt efter og for alvor ser en fyr, der ikke er ypperligt tilfreds med sig selv og det, han har opnået her i livet, og at hans omgivelser heller ikke er det, så får vi altså lidt af en mavepuster.

Stiller er fremragende som Roger, og hvis ikke han benytter sig af denne mulighed for at komme ind på  en alvorligere del af sin karriere, så kan toget være kørt. Han har seriøse Tom Hanks-evner, og vi kan være så heldige at opleve det gennem de næste år.

Men mens spillet ikke fejler noget, så  er det noget andet med historien. Det kan godt lyde som en god idé  at ville lave en film om en mand, der ikke har lyst til at lave noget, og det kan også lyde interessant at ville vise det med jævne mellemrum med eksempler, men du skal nærmest være kunstner af blod eller måske bare indfødt New Yorker for at nyde historiens ligegyldighed. Selvfølgelig er der historier i alting, og her søger vi med lys og lygte efter en historie, der udvikler sig, så vi kan forstå, hvorfor vi sidder og ser filmen.

Med jævne mellemrum præsenteres Roger (og vi) muligheden for et spring, en udvikling, lidt ekstra liv, men hver gang springer Roger fra. Tja, en ikke-historie er der jo også  en historie i. Problemet er bare, at det ikke er en særlig god en af slagsen. Så mens Stiller brillerer som skuespiller, så er det ikke meget, han har at arbejde med. Og det kan blive meget trættende i længden.