Hvis Bond var en hårdhudet amerikaner med beskidt mund, var han Travolta.

Kort om filmen:

Charlie Wax er en amerikansk spion, der – for at sige det mildt – ikke kan lide at spille efter reglerne. Der er lige så meget spark i ham som i James Bond, men han har sin helt egen måde at løse problemerne på.

Da James Reece fra den amerikanske ambassade i Paris bliver bedt om at ledsage Wax på en opgave i byen, er det en drøm, der er ved at blive til virkelig. Reece vil nemlig pokkers gerne være spion, og skal han i lære, kan han vist ikke bede om en mere livlig læremester.

Opgaven er dog ægte nok. En gruppe terrorister har lært at hvidvaske penge på en sort måde. De gør det simpelthen ved at købe, transportere og sælge narkotika, og Paris er et Mekka for den slags. Men kan Wax og Reece stoppe de næste terroristangreb, før det er for sent?

Min uforbeholdne mening:

Jeg elsker en god actionfilm, næsten lige så meget som jeg ikke bryder mig om en dårlig actionfilm. Og denne her er fænomenal, fordi den ikke giver sig ud for at være noget andet. Det er ren, rå action med en solid, bærende og herligt politisk ukorrekt basishistorie.

Her i filmen er terroristerne nemlig af muslimsk baggrund. De er ikke amerikanere. De er ikke yderligtgående kristne. De er ikke europæere, der forsøger at efterabe muslimske ekstremister. De ER muslimske ekstremister. Fordi 99 procent af alle terroraktioner i løbet af de sidste 15-20 år har nemlig været begået af muslimske ekstremister.

Dialogen er hård og vittig, og Travolta er genial i rollen som Wax. Der er i øvrigt også et par hilsener til tidligere film som eksempelvis ”Karate Kid” og Pulp Fiction”, hvor Travolta i øvrigt også selv spillede en af hovedrollerne. Det her er underholdning på et skræmmende behageligt plan. Det er simpelt, sort og hvidt, og så vinder de gode. Det er lidt lang tid siden, vi har fået så klassisk en løsning på en filmoplevelse.