Titel: ”Jaget vildt”

Udgivelsesår: 2010

Forfatter: Lee Child

Forlag: Gyldendal

Type: Lydbog

Pris: 199,00

Når romaner skal lægges fast på en genre, er der masser af små nuancer at kigge efter. Og der er ingen som helst tvivl om, at ”Jaget vildt” meget gerne vil høre til de mere klassiske technothrillers som Larry Bond og Tom Clancy. Det virker bare ikke helt.

Lee Child har derimod fundet en behagelig og rar hylde imellem de lettere krimier og de mere tunge technothrillers. Hvor en mand i en krimi bliver skudt med en pistol, så bliver han i en technothriller skudt med en HK MP5 i SD2-modellen. Hos Lee Child får vi også oplysninger om fabrikat og oprindelsesland, men det virker aldrig som en blærerøvsoplysning. Vi får simpelthen en forklaring på, hvorfor det er vigtigt, og det er ikke svært at forestille sig Lee Child som yngre aspirerende skribent sidde og blive irriteret over oplysningerne hos Tom Clancy, når han ikke fik at hvide hvorfor. ”Når jeg bliver forfatter, så vil jeg ...” og så videre.

Bogens tema er international terrorisme og som sådan meget aktuel i sit emnevalg. Historien centrere sig om Jack Reacher, der har været lidt omkring i det amerikanske efterretningssystem, men som nu egentlig ikke er en del af det længere. Uden at ville det, bliver han trukket tilbage i marken, og pludselig er han selv den jagede i en historier, der når højere op i systemet, end han havde frygtet.

Child har en behagelig skrivestil med et let flydende sprog, ingen overflødige beskrivelser og masser af tætpakket og fængslende dialog. Samtidig slutter alle kapitler på toppen, så du bare er nødt til at komme videre.

Skal vi fremhæve en svaghed, er det den ellers så stabile danske professionelle indlæser, Torsten Adler, der simpelthen har problemer med den amerikanske udtale. Det gælder både enkelte navne og flere stednavne. Det er kun ganske få steder, men det kan være nok til at irritere. Er det som at høre den gamle DR-sportskommentator Poul-Erik Anderson? Nej, den mand burde ikke have haft lov til at kommentere andet end sjællandsmesterskaberne. Men det er stadig noget, der fjerner fokus lidt, og det er ærgerligt.

Bogen er fængslende, og handlingen er godt skruet sammen. Når vi så oven i købet lærer noget, så kan vi næsten ikke bede om mere.