Titel: ”Sidste nat i Twisted River”

Udgivelsesår: 2010

Forfatter: John Irving

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Sider: 624 sider

Det er meget sjældent, at du møder en person, der har læst en bog af John Irving, og som efterfølgende har været meget skuffet. Det er der ikke det mindste at sige til. Når en forfatter har bøger som ”Hotel New Hampshire”, ”Verden ifølge Garp” og ”Æblemostreglementet” på samvittigheden, så er succesen garanteret.

Hans skrivestil har ikke ændret sig væsentligt gennem årene, og det er en stor, stor styrke, For mens en kunstner som Madonna er nødt til at ændre sin stil og sin performance hvert andet år for fortsat at være populær, så har Irving fra starten opfundet en stil, der er hans alene, og som vi igen og igen vil søge tilbage til.

I ”Sidste nat i Twisted River” begynder hændelserne tilbage i 1954, hvor et feltkøkken på et savværk danner rammen for nye bekendtskaber og spirende livsbegyndelser. Her forveksler en 12-årig dreng den lokale betjents kæreste med en bjørn. Det får naturligvis katastrofale konsekvenser, og både drengen og hans far må flygte til Boston.

Den uforsonlige betjent opgiver dog ikke jagten, og han følger efter dem til det sydlige Vermont og hele vejen til Toronto. Men hver gang de to kommer i problemer, kommer en stor skovarbejder dem til hjælp. Det ender dog slet ikke der.

John Irving skriver fuldstændig genialt, og hans stil er fast og gennemgående i hele bogen. Det der intet overraskende ved, heldigvis. Der er heller ikke noget overraskende ved, at handlingen i hans bøger altid er i og omkring New England i det østlige USA, eftersom han er født og opvokset i Exeter i New Hampshire.

Det særlige ved hans romaner er, at de ofte foregår over en pæn årrække og derfor også giver os en godt billede af de mange lokalsamfund. ”Sidste nat i Twisted River” kommer dog med en ekstra bonus, idet den direkte er en krønike over de seneste fem årtiers amerikansk historie. Derudover er den et rørende portræt af et indtagende forhold mellem en far og en søn. Og ikke mange når at komme hele vejen rundt, når de skriver, som Irving gør det. Dette er endnu en gave til folket.