”Egernfest 1” er blevet til ”Egernfest 2”.

Kort om filmen:

Normalt skal der ikke så  meget til at lokke mig til at se animerede film. Jeg er vild med hele Disney-universet, jeg elsker de store Dreamworks-produktioner, og når man har børn, så er det også helt naturligt i disse år at zoome en anelse ind på en flok syngende jordegern.

Chipmunks-idéen har været i live siden de første tegnefilm og sange i 1959, men det er som om, en ny chipmunks-feber har grebet de yngre. Og hvilken glæde! Så kan de små gnaverstemmer indtage hele lydrepertoiret i de små hjem gennem op til flere weekender. De har nemlig gjort det smarte at tage nogle af de helt nye hits og serveret dem på jordegernsk. Uha, hvor vi rocker med på ”You Really Got Me”, ”You Spin Me Round”, ”Single Ladies”, ”Stayin’ Alive” og ”We Are Family”.

Min uforbeholdne mening:

Der bliver nok ikke udstedt en fatwa mod mig, når jeg påstår, at der her ikke er tale om stor kunst. Det er de fleste nok enige om. Men den glæde og det humør, der er i filmen, det siver forbavsende let videre ud af skærmen, og helt ærligt, det er meget glædeligt.

Det er faktisk rigtig sjovt, når de små gnavere synger de moderne (og knap så moderne) sange, og deres indbyrdes forhold er også sjovt at følge. Men en af mine egne helt store, personlige glæder ved denne slags film er at høre de oprindelige stemmer. Justin Long har i årevis glædet os som Mac-mand i de berømte Mac-reklamer, og i de senere år har han også for alvor slået sig fast på det store lærred. Her er han Alvin, og han er sjov. Det samme er De tre pige-jordegern i skikkelse af Amy Poehler, Anna Faris og Christina Applegate.

Alt i alt er det en af denne slags film, du tror vil kede dig bravt, men pludselig er den færdig, og du opdager, du faktisk har smilet en del mere, end du regnede med. Og ved I hvad? Det er en god dag i min bog.