25.04.11
På jagt – efter en præsident?
”Fair Game” er den seneste Hollywood-hetz mod George Bush.
Film: ”Fair Game” DVD release: 2011 Instruktør: Doug Limn
| Det bliver mere og mere vanskeligt at sætte sig ned og se en Sean Penn-film. Ikke at han har mistet nogle evner som skuespiller. Sean er stadig så bragende dygtig en skuespiller, at han stort set kunne have sin egen oscar-kategori opkaldt efter sig. Nej, det er ikke det, der er problemet. Men Penn er stadig vred på George Bush. Han beskylder ham stadig for alt det, der er galt i verden, og på den måde bliver han ligesom en ny kæreste, der konstant forsøger at fremhæve sig selv ved at nedgøre din ex. Jeg er træt af den slags. Jeg har været kæreste med den slags. |
Skuespillere: Naomi Watts: Valerie PlameSean Penn: Joe Wilson Jessica Hecht: Sue David Andrews: Scooter Libby Bruce McGill: Jim Pavitt Sonya Davison: Chanel Suit |
Kort om filmen:
Joe Wilson er ekspert i det afrikanske land, Niger. Han er én blandt mange, der kort efter terror-angrebet 11. september, 2001 bliver sendt af sted for at finde ud af, om Sadaam Hussein er ved at fremstille flere masseødelæggelsesvåben end dem, han i forvejen menes at være i besiddelse af.
Efter afsættelsen af Sadaam Hussein skriver Wilson en kronik i New York Times, hvor han gør opmærksom på, at han ikke selv fandt nogen beviser på, at der var skaffet materiale til fremstilling af kernevåben fra Niger.
Kort efter bliver det offentliggjort, at hans kone, Valerie Plame, i virkeligheden er CIA-agent, og så vendes der op og ned på hele den lille familie. Men Wilson vil ikke give op. Medierne er vilde med den Bush-kritiske vinkel og giver ham konstant taletid, mens trusler begynder at ramme den lille familie.
Min uforbeholdne mening:
Filmen er rigtig godt skruet sammen. Ja, den er forudsigelig, og den er dybt politisk, men det bør vi jo ikke blive overraskede over. Men historien er godt lavet og godt skrevet. Det er en god film.
Mit problem med den er, at den fremstår som værende sandhed. Det er nok svær at undgå, for alle går vel efter at lave en troværdig historie og film. Men der er simpelthen for mange politiske Hollywood-spekulationer i. Og det gør, at den – desværre igen som forventet – mister al troværdighed. Det er en god historie, en god film, men en meget lukket og ensidig vinkel – som forventet.
Kærlighed på afstand
Drew Barrymore og Justin Long er de helt rigtige til rollerne i ”Going the Distance”.
Som en bavian
Det er meget svært ikke at få et indre billede af en bavian frem, når vi spiser banan.
I disse grønne tider...
Vi ved godt, grøntsager er sunde, og vi er også ved at få øjnene op for smagen.
Bad guys and bimbos
I bedste Tarantino-stil for vi smæk for alle skillingerne og en historie, der stort set ender, før...
Når tiden er meget vigtig
Med skønhedsmidler, sunde kostprodukter og motionsudstyr køber vi os hver eneste dag til lidt mere...
Fem stjernekomikere sammen – det kan ikke gå galt
Nogle liv er næsten for ubehagelige til at blive udstillet, og de efterlader spor af ufattelig...
I øjeblikket arbejder vi på, hvordan erduenig.dk fortsat kan omfatte afstemninger, og vær med til at skabe din egen nyheds-hverdag. Vi håber der snarest kommer nye afstemninger på igen. I stedet lægger vi løbende div. anmeldelser her på forsiden.
God fornøjelse.
Når tiden er meget vigtig
Med skønhedsmidler, sunde kostprodukter og motionsudstyr køber vi os hver eneste dag til lidt mere...
Fem stjernekomikere sammen – det kan ikke gå galt
Nogle liv er næsten for ubehagelige til at blive udstillet, og de efterlader spor af ufattelig...








