”Fair Game” er den seneste Hollywood-hetz mod George Bush.

Kort om filmen:

Joe Wilson er ekspert i det afrikanske land, Niger. Han er én blandt mange, der kort efter terror-angrebet 11. september, 2001 bliver sendt af sted for at finde ud af, om Sadaam Hussein er ved at fremstille flere masseødelæggelsesvåben end dem, han i forvejen menes at være i besiddelse af.

Efter afsættelsen af Sadaam Hussein skriver Wilson en kronik i New York Times, hvor han gør opmærksom på, at han ikke selv fandt nogen beviser på, at der var skaffet materiale til fremstilling af kernevåben fra Niger.

Kort efter bliver det offentliggjort, at hans kone, Valerie Plame, i virkeligheden er CIA-agent, og så  vendes der op og ned på hele den lille familie. Men Wilson vil ikke give op. Medierne er vilde med den Bush-kritiske vinkel og giver ham konstant taletid, mens trusler begynder at ramme den lille familie.

Min uforbeholdne mening:

Filmen er rigtig godt skruet sammen. Ja, den er forudsigelig, og den er dybt politisk, men det bør vi jo ikke blive overraskede over. Men historien er godt lavet og godt skrevet. Det er en god film.

Mit problem med den er, at den fremstår som værende sandhed. Det er nok svær at undgå, for alle går  vel efter at lave en troværdig historie og film. Men der er simpelthen for mange politiske Hollywood-spekulationer i. Og det gør, at den – desværre igen som forventet – mister al troværdighed. Det er en god historie, en god film, men en meget lukket og ensidig vinkel – som forventet.