”Borgen” er fremragende spillet og ganske spændende men hylder politisk middelmådighed.

Kort om serien:

Birgitte Nyborg er leder af De Moderate og efter en lidt mislykket valgkamp, hvor fronterne i stedet er blevet trukket op mellem de to fløje, holder hun et brag af en tale ved den afsluttende debat. Det får alle tvivlerne over på hendes side, og det, der lignede en fiasko, bliver i stedet en bragende succes.

Efter forhandlinger til alle sider, bliver Birgitte Nyborg ny statsminister, og så begynder alle forviklingerne. For hvordan forener du egentlig et liv på den størst profilerede politiske post i Danmark med livet som familiemor? Og hvordan håndterer du de politiske kriser, der vælter ned om ørerne på dig, når du ikke engang ved, hvem du kan stole på?

Min uforbeholdne mening:

”Borgen” er fremragende spillet. Der er ikke en finger at sætte på skuespillerpræstationerne, og rollerne er oven i købet rigtig godt besat af de helt rigtige mennesker. Det giver en stor troværdighed til handlingen.

Men til gengæld er det meget tydeligt en radikal rumfærge, vi her er kommet ombord i. og med mindre en stræben efter det middelmådige og kompromiserne er det største, du rent politisk kan forestille dig, så savner du noget mere håndgribeligt indhold.

Det er meget svært at sige, hvordan de egentlig skulle have løst den opgave anderledes – uden at få sønderrivende kritik, men du sidder bare tilbage med sådan en lidt tom, dansk halvhjertet fornemmelse – selv når Birgitte Nyborg har rodet sig ud af endnu en stor politisk misere.