02.09.10
Hjælp, jeg er jyde
Efter mange års hån og spot tager jyden nu hævn over københavneren.
Titel: ”Jydens håndbog til overlevelse i København” Udgivelsesår: 2010 Forfatter: Jakob Vølver Forlag: Gads forlag Pris: 199,00
| Prøv at sætte filmen ”Olsen-Banden i Jylland i dvd-afspilleren og prøv at se, hvordan Jylland bliver opfattet og portrætteret i denne største køwenhavner-serie af dem alle (med en fynbo i hovedrollen). Det er lidt chokerende. For københavnere er Jylland en hede med lange, blæsomsuste veje og ingen nævneværdig trafik. Nu er der dømt hævn med det største glimt i øjet, du kan forestille dig. Med en nøje gennemgang af flytning til hovedstaden samt generel overlevelse i storbyen bliver du som jyde klædt ualmindelig godt på til at kunne klare dig. Det er dog vigtigt at forstå, at du ikke har en chance for at skjule, at du er fra Jylland. Det understreger forfatteren med det samme. En københavner kan spotte en jyde på 100 meters afstand. Lad det være dit udgangspunkt. Du lærer om, hvad kvitteringer er, hvordan du kan nedgøre svenskere (du skifter bare ordet ’tysker’ ud med ’svensker’ i alle dine gamle turistjokes), at Vester Vov Vov ikke er en hundepark, hvordan en københavnsk behovspyramide adskiller sig fra en jydsk, hvordan en mørkhudet mand ser ud, at du har hørt navnet ’kaffe’ for sidste gang, hvornår københavnere går med halstørklæde indenfor, at hallal ikke er navnet på en meget succesrig slagterkæde, at der ikke er rødkål på en københavnsk hotdog, at københavnere ved stort set intet om deres egen by, at du skal bakke ind for at tage bad i hovedstaden, at du aldrig skal spørge en københavner, om denne er han- eller hunkøn og meget, meget mere. Bogen er fyldt med eksempler på genveje til integration, overlevelsestips samt eksempler på jydefejl, som du kan lære af. Selvfølgelig lider bogen af noget, der ikke kan undgås. Det bliver for meget af det samme. Det er ikke mindre sjovt af den grund, men når du har set Eddie Murphy sige ’fuck’ i 30 på hinanden følgende minutter i filmen ”Raw”, så bliver du også lidt træt af det. Det er stadig morsomt. Der er bare ikke rigtigt andre steder at gå hen for at finde smilene. Bogen er gennemført og afsluttes med gode råd til alternativ brug af værket. Er det humor på et højt plan? Måske ikke, men når selvironi er på dette niveau, så ligger vi i latter. |
Kærlighed på afstand
Drew Barrymore og Justin Long er de helt rigtige til rollerne i ”Going the Distance”.
Som en bavian
Det er meget svært ikke at få et indre billede af en bavian frem, når vi spiser banan.
I disse grønne tider...
Vi ved godt, grøntsager er sunde, og vi er også ved at få øjnene op for smagen.
Bad guys and bimbos
I bedste Tarantino-stil for vi smæk for alle skillingerne og en historie, der stort set ender, før...
Når tiden er meget vigtig
Med skønhedsmidler, sunde kostprodukter og motionsudstyr køber vi os hver eneste dag til lidt mere...
Fem stjernekomikere sammen – det kan ikke gå galt
Nogle liv er næsten for ubehagelige til at blive udstillet, og de efterlader spor af ufattelig...
I øjeblikket arbejder vi på, hvordan erduenig.dk fortsat kan omfatte afstemninger, og vær med til at skabe din egen nyheds-hverdag. Vi håber der snarest kommer nye afstemninger på igen. I stedet lægger vi løbende div. anmeldelser her på forsiden.
God fornøjelse.
Når tiden er meget vigtig
Med skønhedsmidler, sunde kostprodukter og motionsudstyr køber vi os hver eneste dag til lidt mere...
Fem stjernekomikere sammen – det kan ikke gå galt
Nogle liv er næsten for ubehagelige til at blive udstillet, og de efterlader spor af ufattelig...








