27.09.10
Hvis du vil vide mere
Fodbold har også en bagside, og den er ofte mere interessant end forsiden.
Titel: ”De gode og de onde” Udgivelsesår: 2010 Forfatter: Lars Hestbech og Andreas Kraul Forlag: Lindhardt & Ringhof Pris: 249,95
| Fodbold er en sport, der med lidt god vilje kan påstås at omfavne de fleste kulturer verden over. Det er uden tvivl den mest populære sport på verdensplan, og man skal lede længe efter mennesker, der ikke på et eller andet niveau har en mening om fodbold. Det interessante ved sporten er, at selvom du ikke er fan, så er der meget ofte en fodboldbegivenhed, du kan hæfte et minde op på. Da Danmark vandt EM i 1992. Da Elkjær skød bolden over mål og havde hul i bukserne i semifinalen mod Spanien ved EM i 1984. Da England vandt VM i 1966. Som oftest er det dog et flot mål, en super redning eller en genial aflevering, der lurer lige under låget på kassen med vores fodboldminder. Men der er så meget mere ved sporten end blot målene, redningen og afleveringen. ”De gode og de onde” zoomer ind på store begivenheder – på godt og på ondt, som titlen også indikerer – i fodbold-VMs historie. Der er mindst en historie med fra hvert enkelt VM (undtagen, naturligvis, Sydafrika 2010 og mærkværdigt nok fra Vesttyskland i 1974), og gennem en enkelt begivenhed beskrives hele det pågældende VM med entusiasme og i pæne detaljer – eller det var i hvert fald meningen. Selve prioriteringen i de enkelte kapitler ligger udelukkende i rubrikkerne (overskrifterne) på de pågældende kapitler. Indholdet i de enkelte afsnit lever deres eget liv. Og mens der er masser af sjove, spændende og direkte fascinerende historier om alt det, der foregår bag begivenhederne på græstæppet, så bliver perfektionismen i mig alligevel tacklet lidt hårdt et par gange. Mens vi får masser af leksikonoplysninger proppet meget elegant ind i teksten og derved lærer en masse ved at læse bogen, så er der udeladt de mest fantastiske oplysninger. Især VM i 1934, 1954, 1978 og 1982 lider hårdt under en generel manglende viden om, hvad der egentlig foregik. Eksempelvis er det okay at nævne, at Benito Mussollini formåede at sætte et personligt præg på VM i 1934, men at forsøge at påstå, at italienerne kun vandt det VM, fordi Mussollini hjalp dem frem til sejr, er fuldkommen misforstået. Det burde det faktum, at italienerne sikkert genvandt VM-titlen fire år senere i Frankrig være et godt bevis på. Men bogen er ganske underholdende og vil kunne glæde mange samt være en god kompagnon til VM-snakken ude i de små hjem. Men som sandhedsvidne har den nogenlunde så megen værdi som Helle Thorning-Schmidt i en skattesag. |
Kærlighed på afstand
Drew Barrymore og Justin Long er de helt rigtige til rollerne i ”Going the Distance”.
Som en bavian
Det er meget svært ikke at få et indre billede af en bavian frem, når vi spiser banan.
I disse grønne tider...
Vi ved godt, grøntsager er sunde, og vi er også ved at få øjnene op for smagen.
Bad guys and bimbos
I bedste Tarantino-stil for vi smæk for alle skillingerne og en historie, der stort set ender, før...
Når tiden er meget vigtig
Med skønhedsmidler, sunde kostprodukter og motionsudstyr køber vi os hver eneste dag til lidt mere...
Fem stjernekomikere sammen – det kan ikke gå galt
Nogle liv er næsten for ubehagelige til at blive udstillet, og de efterlader spor af ufattelig...
I øjeblikket arbejder vi på, hvordan erduenig.dk fortsat kan omfatte afstemninger, og vær med til at skabe din egen nyheds-hverdag. Vi håber der snarest kommer nye afstemninger på igen. I stedet lægger vi løbende div. anmeldelser her på forsiden.
God fornøjelse.
Når tiden er meget vigtig
Med skønhedsmidler, sunde kostprodukter og motionsudstyr køber vi os hver eneste dag til lidt mere...
Fem stjernekomikere sammen – det kan ikke gå galt
Nogle liv er næsten for ubehagelige til at blive udstillet, og de efterlader spor af ufattelig...








