”Invictus” giver et imponerende indblik i Sydafrikas kovending med Mandela .

Kort om filmen:

Efter apartheids fald skal Mandela indsættes som præsident. Han har fuldforståelse for de store problemer, der kan komme, hvis han favoriserer nogle grupper frem for andre, så han forsøger på bedste vis at være retfærdig – også overfor alle racer.

Et af hadepunkterne er The Springboks – det sydafrikanske rugbylandshold – der symboliserer de hvides sport, men det er nu Mandelas opgave at arrangere VM i Sydafrika og at få samlet nationen bag det hold, som kun de hvide holder af.

Min uforbeholdne mening:

Filmen cirkulerer omkring rugby, men den er absolut ikke belærende på området. Og det er godt. For naturligvis er det overhovedet ikke rugby, det her handler om. Filmens centrale omdrejningspunkt er Mandela og hans forhold til sin fortid. Men den handler også om hans uudgrundelige indsigt og hans syn på den fremtid, han ved, han har så stor en betydning for.

Filmen er ekstremt velspillet, og den giver os et nærmest religiøst billede af, hvad tilgivelse kan gøre, når den kommer inde fra. Jo, Mandela har haft mere politik i sig end noget andet menneske i vor tidsregning, men han må have et hjerte på størrelse med Tivoli for at have kunnet handle, som han gjorde. Sikke et menneske. Og sikke en film.