Drew Barrymore og Justin Long er de helt rigtige til rollerne i ”Going the Distance”.

Kort om filmen:

Garrett bliver ’fyret’ af sin kæreste, da han ikke køber en fødselsdagsgave til hende – selvom hun har bedt ham om ikke at købe noget. Han tager i byen med sine venner og møder i stedet Erin, der tager ham med storm.

Men Erin skal tilbage og læse videre på universitetet, og derfor kan de kun se hinanden i seks uger, før de må sige farvel. Problemet er, at seks uger går forbandet hurtigt, når du er forelsket, og ingen af de to ønsker at slutte forholdet. Derfor beslutter de sig for at prøve at køre et langdistanceforhold. Men kan det overhovedet lade sig gøre?

Min uforbeholdne mening:

”Going the Distance” indeholder alt det rigtige og balancerer derved dens naturlige sødme på bedste vis. Den er direkte skønt spillet. Barrymore og Long er fænomenale og har så meget kemi sammen, at lærredet truer med at eksplodere. Den slags samspil kan næsten ikke betales.

Er det stadig en ’chick flick’? Ja, det er stadig lidt af en tøsefilm. Men det er en fabelagtig en af slagsen. For den er jordnær, menneskelig og ikke fyldt med oppumpede kontroverser. Den holder sig til det sjove, det hyggelige, det sublimt kærlige, det morsomt sexede og det ekstremt kiksede. En herlig cocktail, der tilsammen giver blandingen ’Morsom’.