Jason Statham vinder nok aldrig en oscar, men derfor kan han jo godt underholde os ganske godt.

Kort om serien:

Brant er en hårdtslående politimand, der nok mest af alt minder om en London-udgave af Dirty Harry. Der er ingen kære mor, når forbryderne er på spil. Tyve, voldsmænd og lignende får mildest talt nogle tørre tæsk, når de kommer under behandling af Brant.

Men Brants politistation er i mediernes søgelys, og ledelsen er mildest talt træt af Brants metoder. Derfor beder de ham om at stoppe med de voldelige metoder, og de skal i stedet bruges til at tackle en ny udfordring. En politimorder er nemlig på fri fod, og de udnævner den homoseksuelle Porter Nash til at stå i spidsen for opklaringen. Nash og Brant er et umage par, men de rummer begge sider, den anden kan have glæde af. Og snart er de i hælende på politimorderen Blitz.

Min uforbeholdne mening:

Det her er ikke nogen stor film. Det praler den heller ikke på nogen som helst måde af. Historien er meget simpel. Der er ikke mange finurlige hjørner eller små skarpe sider af manuskriptet, der imponerer.

Det er det, vi kan kalde ’mindless entertainment’. Og det er bare helt i orden. Det her er på line med ”The Expendables” og film med Steven Seagal eller én af de andre action-helte. Det er ikke film, vi mindes med stor glæde, men de kan underholde os i nuet. Og ”Blitz” hører lige nøjagtigt ind i denne kategori. Tjubang-underholdning, vi kan glemme i morgen.