Titel: ”Dimas drøm”

Udgivelsesår: 2010

Forfatter: John Le Carré

Forlag: Rosinante

Sider: 442 sider

John Le Carré har aldrig skuffet. Gennem årtier har han skrevet relevante romaner for flere generationer af ivrige læsere, og selvom hans seneste naturligvis ikke har fokus på hverken spioner eller den kolde krig, så har han fundet et emne, der er mindst lige så relevant, og som han som forfatter kan farve lige nøjagtigt i den farve, han ønsker det. Og det gør han.

Denne gang er det de helt store, slemme økonomiske bagmænd i verden, der er genstand for Le Carrés harme og skarpe pen, og i en tid, hvor krisen kradser i mange lande, og hvor det er økonomien, der vejer tungest på bekymringsvægtstangen, så er emnet ganske godt valgt.

Masser af steder i verden arbejder store økonomiske bagmænd bag store kriminelle organisationer og i storkriminelle miljøer. Alligevel har det ingen indflydelse på  deres betydning for samfundet og for de mange tusinde mennesker, der er afhængige af dem.

I ”Dimas drøm” møder vi to unge elskende, der er på deres livs ferie i Caribien på en skøn ø, skabt til at dase og slappe af. Hun er en ung og lovende advokat fra London, og han er lektor i litteratur fra Oxford universitet.

På øen møder de den russiske millionær, Dima, og det nye bekendtskab virker berusende på dem begge. De får en indledende kontakt med et overklassemiljø, de ikke før havde kendt til, og deres nye forbindelser og oplevelser viser sig at få fatale konsekvenser for parret.

Handlingen er ikke utænkelig, men det er godt nok heller ikke hverdag, den slags sker i vores verden. Til gengæld er bogen medrivende, som de fleste af John Le Carrés bøger er, og det er svært ikke at blive fascineret af en verden, der foregår lige over vore hoveder, og som beskæftiger sig med korruption, hvidvask af penge, interne magtkampe og meget, meget mere.

Til gengæld kunne vi godt have undværet den danske oversættelse. Niveauet er simpelthen for dårligt, og flere gange kan du direkte ’læse’ originalsætningen i den danske oversættelse, som vel at mærke ikke længere giver mening. Det er ikke en ualmindelig fejl, men den er grænseløst irriterende og signalerer uprofessionalitet. Synd for så herlig en historie. Derfor er vort råd: Køb den gerne, og læs den også gerne, men har du mod på det og mulighed for det, så vælg originaludgaven.