21.12.10
Ud i forstaden
”Lærkevej 2” er om muligt endnu mere indtagende end 1. sæson.
Serie: ”Lærkevej 2” DVD release:2010 Instruktør: Mette Haeno m.fl.
| Det er ikke ofte, at eksperimenter med tv virker i første hug. Og ”Lærkevej” er et eksperiment udi det, vi kender som drama og komedie – også kaldet dramady. Det er nemlig en hårfin balance, når denne mikstur skal blandes, men hvor den blev ramt flot i 1. sæson af ”Lærkevej”, så er den næsten perfekt her i 2. sæson. Den er blevet lidt mere skæv og ’kantet’ og, ja, morbid, her i 2. sæson, og serien har over 77.000 fans på Facebook, hvilket må vidne om en vis succes. Hver eneste torsdag fra september til november sad gennemsnitligt 810.000 danskere klar foran skærmene og fulgte begivenhederne hos familierne på Lærkevej, og det er imponerende tal i lille Danmark. |
Skuespillere: Anette Støvlebæk Astrid BorgHenrik Prip Kim Borg Laura Drasbæk Katrine Holm Christian Tafdrup Sune Holm Sarah.Sofie Boussnina Mathilde Holm Claus Riis Østergaard Andreas Norén Mille Hoffmeyer Lehfeldt Monica Dam Søs Egelind Elisabeth Sachs Søren Spanning Torben Dahl |
Kort om filmen:
I 1. sæson fandt vi ud af, at Inger lå død under terrassen. Hun var bestemt ikke alene, men alt det må politiet i skikkelse af Dejan Cukic og Bodil Jørgensen tage sig af under en opklaring, der nok skal blive underholdende.
Men der er flere konflikter i vente. Elisabeth er stadig glad for at drikke og ikke god til at køre bil. De tre Holm-søskende skjuler sig stadig fra skurkene fra storbyen, og den mandehungrende frisør Monica må pludselig fjerne lidt af sin koncentration fra det modsatte køn og fokusere på sin søster, der er blevet løsladt fra fængslet og har taget et frisør-kursus.
Min uforbeholdne mening:
”Lærkevej 2” er ikke stor kunst på nogen som helst måde. Men det er velkonstrueret underholdning med masser af kvikke bemærkninger, et hav af intriger og hurtig, let usammenhængende handling med let karikerede figurer, og det giver det meget lidt krævende tv-publikum en god mix af indtryk og pirren af latternerven.
Når denne mix er lavet så flot, så er der næsten garanteret succes. Og tilbage kan vi så sidde og glæde os over, at det er en serie, der hylder de kitchede 70’ere og ikke går længere tilbage som i eksempelvis ”Krøniken”, hvor handlingen forsvinder og den manglende teknik i stedet står lysende klar. Alt i alt er vi glimrende underholdt – på sådan en dansk, hyggelig tv-reklame-agtig måde.
Kærlighed på afstand
Drew Barrymore og Justin Long er de helt rigtige til rollerne i ”Going the Distance”.
Som en bavian
Det er meget svært ikke at få et indre billede af en bavian frem, når vi spiser banan.
I disse grønne tider...
Vi ved godt, grøntsager er sunde, og vi er også ved at få øjnene op for smagen.
Bad guys and bimbos
I bedste Tarantino-stil for vi smæk for alle skillingerne og en historie, der stort set ender, før...
Når tiden er meget vigtig
Med skønhedsmidler, sunde kostprodukter og motionsudstyr køber vi os hver eneste dag til lidt mere...
Fem stjernekomikere sammen – det kan ikke gå galt
Nogle liv er næsten for ubehagelige til at blive udstillet, og de efterlader spor af ufattelig...
I øjeblikket arbejder vi på, hvordan erduenig.dk fortsat kan omfatte afstemninger, og vær med til at skabe din egen nyheds-hverdag. Vi håber der snarest kommer nye afstemninger på igen. I stedet lægger vi løbende div. anmeldelser her på forsiden.
God fornøjelse.
Når tiden er meget vigtig
Med skønhedsmidler, sunde kostprodukter og motionsudstyr køber vi os hver eneste dag til lidt mere...
Fem stjernekomikere sammen – det kan ikke gå galt
Nogle liv er næsten for ubehagelige til at blive udstillet, og de efterlader spor af ufattelig...








