21.03.10
Italienerne går til valg
Det er tid til regionalvalg i Italien, og det bliver en stor test for Berlusconi, der har vigende popularitet.
For ikke så længe siden, ville Silvio Berlusconi nok have håbet på, at dette regionalvalg ville blive hans store øjeblik. Her ville hans landsmænd kunne se ham som sejrherre. Han ville have slået systemet.
Efter flere skandaler, oplevede han pludselig øget popularitet, efter han blev overfaldet og slået i hovedet af en syg mand. Og i perioden efter fik sympatien også tallene i meningsmålingerne til at se endog rigtig pæne ud.
Hans politiske modstandere sidder på 11 af de 13 regioner, der nu skal stemmes om, og Berlusconi havde et reelt håb om, at den nyvundne sympati kunne have svinget nogle af stemmerne tilbage i hans lejr. Hans parti, PDL stod til måske at kunne vinde i hvert fald fem af disse regioner, hvilket ville være en enorm sejr for ham.
Men på det seneste har partiet vist en chokerende inkompetence, som har fået vælgerne til igen at være kritiske over for PDL. I Lazio-regionen, hvor Rom ligger, nåede partiet for eksempel ikke at melde sine kandidater til valglisten inden deadline. Berlusconi har forsøgt at få ændret den beslutning i retten, men det er ikke lykkedes. Det lyder utroligt, men det er den slags politisk virkelighed, Italienerne ofte befinder sig i.
Samtidig kører alle hans private, forretningsmæssige sager videre. En af disse sager skal for retten her få dage før valget, og selvom italienerne efterhånden har vænnet sig til, at det er sådan, så er det i hvert fald ikke noget, der hjælper Berlusconi og PDL.
Men selvom det kan være svært for italienerne at finde sympati for et parti, der tilsyneladende ikke engang kan nå at registrere deres kandidater til tiden, så har han måske et hemmeligt våben. For mens alle de øvrige europæiske lande har oplevet voldsomme finansielle vanskeligheder under den nuværende krise, så har Italiens ikke været så slemme. Det skyldes naturligvis, at Italien ikke klarede sig særlig godt til at begynde med, og at faldet fra toppen til bunden derfor er langt mindre i Italien, men det gør også, at selvom krisen eksisterer der, som den gør i deres nabolande, så føles den ikke så slem. Det kan hjælpe den store finansmogul og premiereminister.
Kærlighed på afstand
Drew Barrymore og Justin Long er de helt rigtige til rollerne i ”Going the Distance”.
Som en bavian
Det er meget svært ikke at få et indre billede af en bavian frem, når vi spiser banan.
I disse grønne tider...
Vi ved godt, grøntsager er sunde, og vi er også ved at få øjnene op for smagen.
Bad guys and bimbos
I bedste Tarantino-stil for vi smæk for alle skillingerne og en historie, der stort set ender, før...
Når tiden er meget vigtig
Med skønhedsmidler, sunde kostprodukter og motionsudstyr køber vi os hver eneste dag til lidt mere...
Fem stjernekomikere sammen – det kan ikke gå galt
Nogle liv er næsten for ubehagelige til at blive udstillet, og de efterlader spor af ufattelig...







