29.08.10
Sidste alvorlige dyst
Lørdag aften begav Schleck-brødrene sig ud på deres sidste alvorlige dyst for Bjarne Riis og Team Saxo Bank.
Et cykelløb som Vuelta España har det med at forsvinde lidt i mængden. Der er langt mere prestige omkring etapeløbet Tour de France, selvom Le Tour faktisk ikke er nær så hårdt som Giro de Italia eller Vuelta España.
Lørdag aften blev årets udgave af Spanien Rundt skudt i gang, og det bliver et løb, der kan kaste lidt rundt med vores følelse – hvis vi overhovedet gider hive dem op på tallerkenen. For det første kan vi hver dag følge løbet på Eurosport og Eurosport HD, hvilket hjælper betragteligt. For det andet er det et etapeløb med masser af store stjerner. Men den tredje årsag er nok den vigtigste.
De fleste er efterhånden klar over, at Luxembourg-brødrene Andy og Frank Schleck til næste år kører på et nyt Luxembourg-hold med Kim Andersen som manager. Derfor er det nok sidste gang, vi for alvor ser brødrene tordne ud for Team Saxo Bank.
Og når nu Andy Schleck, der blev nummer to i årets udgave af Tour de France efter Alberto Contador, har meddelt, at han vil droppe VM og satse et hundrede procent på Vuelta España, så mener vi, der er noget at holde øje med. Og det hele vil folde sig ud i den kommende uge.
Kærlighed på afstand
Drew Barrymore og Justin Long er de helt rigtige til rollerne i ”Going the Distance”.
Som en bavian
Det er meget svært ikke at få et indre billede af en bavian frem, når vi spiser banan.
I disse grønne tider...
Vi ved godt, grøntsager er sunde, og vi er også ved at få øjnene op for smagen.
Bad guys and bimbos
I bedste Tarantino-stil for vi smæk for alle skillingerne og en historie, der stort set ender, før...
Når tiden er meget vigtig
Med skønhedsmidler, sunde kostprodukter og motionsudstyr køber vi os hver eneste dag til lidt mere...
Fem stjernekomikere sammen – det kan ikke gå galt
Nogle liv er næsten for ubehagelige til at blive udstillet, og de efterlader spor af ufattelig...







