Der må være grænser for galskaben, mener læserne om stigende benzinpriser.

Det kan være overordentlig svært at lokalisere logikken i en voldsom stigning på en vare i en tid, hvor folk oplever, at de har færre og færre penge at købe ind for. Ikke desto mindre lader det til, at benzinpriserne i slutningen af ugen vil nå op og snuse til 12 kroners-mærket, og det er bare ikke acceptabelt.

Omkring en fjerdedel har ikke det store problem med det, og her gætter vi på, at de enten generelt mener, at de høje priser på brændstof stadig er for lave; at de selv har rigtig mange penge at gøre godt med, eller at de ikke har bil. De fleste andre mennesker, der i det daglige er afhængige af deres bil som transportmiddel og ikke nødvendigvis har millioner på kistebunden, har et helt naturligt problem med de stigende priser og ser gerne en regulering som en løsning for at kunne få hverdagen til at fungere.

Tidspunktet for en så voldsom stigning kan næppe være dårligere valgt og svarer vist til, at Morten Olsen dagen før VM i Sydafrika lukker op for udtalelsen: ”Jeg kan ikke lide negre”. Som forbrugere kræver vi egentlig ikke meget. Lidt almindelig tankevirksomhed er dog yderst velkommen.