1. maj er en særlig dag for arbejderbevægelsen, og det vil aldrig ændre sig.

Der er ikke nogen som helst tvivl om, at arbejderbevægelsen har en grund til at fejre 1. maj. Det var en stor dag i historien, og den fejres med rette. Men to ting skiller sig lidt ud fra andre festdage. Alle de tåbelige politiske taler i bedste 70’er-stil.

Og så lige det faktum, at arbejderbevægelsen fuldstændig har ændret sig, og at mange af de gamle, trofaste medlemmer i dag er dem, der kører i de største biler og har de flotteste huse – og derfor slet ikke har det mindste til fælles med den base, 1. maj for evigt vil forsøge at binde dem fast til. Dagen har ændret sig. Der er ingen danskere, der i dagens Danmark har de ting at brokke sig over, som gav 1. maj validitet.

I dag bruges den til at drikke sig sanseløst beruset og til agitation på god, gammel østtysk manér. Ja, det kan have sin charme. Men det er måske bare en tand for virkelighedsfjernt og – ja, klamt!