Danskerne har for vane at blive døbt og konfirmeret, og det er der en vis tryghed i.

Når danskerne langsomt er ved at søge mere og mere tilbage til kirken, skyldes det ikke alene usikkerhed i en tid, hvor den økonomiske krise rammer masser af familier. Det skyldes også en nervøsitet over for de problemer, vi kan komme til at stå over for med en stadig voksende indvandring af mennesker med helt andre religiøse traditioner end vore egne.

Vi døber vore børn, og vi lader dem konfirmere denne dåb og det, den står for. Det er en tro på det gode i mennesker og på håbet om en dejlig fremtid. Det kan vi glæde os over.