Når Der Spiegel rapporterer, at Iran er tæt på at have a-våben, reagerer vi.

Det er ikke så sjældent, at vi som menneskehed står over for større eller mindre kriser. Blandt brugerne er Erduenig.dk er der bred enighed om, at en ny krise er på vej, hvis vi tillader Iran at løbe om hjørner med os og lægge sidste hånd på deres masseproduktion a atomvåben og langtrækkende atom-missiler.

Hvis Mahmoud I’m a nutjob (eller hvad det nu lige var, galningen i Iran hed) får atomvåben mellem hænderne, så er der udsigt til en meget lang og måske varig ydre-galaktisk rejse for freden i det område og måske i store dele af den øvrige verden.

Til gengæld er det ikke fair hele tiden at skue mod USA, når vi står over for problemer af denne størrelse. Præsident Obamas charme-turne hos USAs traditionelle fjender er ikke et godt tegn, og intet tyder på, at den nye præsident kunne finde på andet end at have de bedste tanker om Ahmadinejad’s intensioner.

Europa ligger væsentligt tættere på Iran end USA, og det er på tide, vi griber ind selv og ikke altid læner os tilbage og venter på storebror – især ikke når storebror ser ud til at være blevet ædt af et disillusorisk, pacifistisk, handlingslammet monster.