Læserne har ikke megen sympati for Israels selvopholdelsesdrift.

Når Israel alene forbydes at bygge boliger i den østlige del af Jerusalem, uden at det bliver fulgt op af et forbud med omvendt fortegn, så er det noget, der falder i de fleste læseres smag. Lige siden Israel fik overdraget landområdet af englænderne, og FN i 1948 godkendte staten Israel, er de blevet angrebet, beskudt, nedsablet, besudlet og fordømt igen og igen.

Nogle grene af den israelske befolkning har valgt at møde hårdt med hårdt, mens andre har forsøgt med diplomati. For alle israelere har det handlet om overlevelse. Husk på, at ingen palæstinensere blev fordrevet fra frugtbar jord. Jorden blev solgt til overpris til israelerne, og da de pludselig kunne finde ud af at dyrke den, så forlangte palæstinenserne den tilbage.

Det synes verdenssamfundet var ganske rimeligt, og det er denne slags ’fredsprocesser’, der gang på gang trækkes ned over hovedet på både israelere og palæstinensere. Er det morsomt at være palæstinenser i israelsk-styrede områder? Sikkert ikke. Er der en årsag til det? Nej, der er omkring 1000 årsager. Men det forhindrer ikke læserne i at mene, at begge parter bør behandle hinanden med respekt. Det er en lang og sej kamp, og den slutter nok ikke de nærmeste år. Men måske kunne en begyndelse være, at israelerne stoppede med deres byggeri i Østjerusalem.

Det er læsernes forslag.