Norge har igen pustet liv i Muhammedtegningerne, og det er et flertal tilfreds med.

Ingen kan lide at se danske flag blive brændt i gaderne i Pakistan og Iran, og det er såmænd ikke meget bedre, når flaget er norsk. Men selve sagen er værd at kæmpe for, mener et flertal af Erduenig.dk’s læsere.

Der er ingen tvivl om, at Muhammedtegningerne er blevet et tegn på kampen for ytringsfriheden. De fleste mennesker i den vestlige del af verden er overbevist om, at der ikke ville være så mange stridigheder, hvis muslimer i de totalitære regimer nød samme grad af ytringsfrihed, som vi gør i Vesten. Viden og oplysning er lig med forståelse, og respekt og kan skabe god, sund kommunikation. Men hvis det er formålet, hvad er det så, vi opnår ved at blive ved med at vise tegningerne? Der er ingen tvivl om, at mange muslimer føler sig stødt over dem. Ville det fremkalde samme reaktion hos kristne, hvis muslimer tegnede Jomfru Maria som prostitueret? Nej! Men hvis de med dette tiltag forsøgte at vise os noget og fortælle og lære os noget, ville vi så være mere tilbøjelige til at lytte til dem. Absolut heller ikke. Når vi bliver ved med at genoptrykke tegningerne, så giver vi ren ammunition til de magthavere, der ikke ønsker ytringsfrihed i deres land. Det er simpelthen for nemt for dem at sige: ”Se, hvad ytringsfriheden bliver brugt til. Se, hvor vi bliver hånet for vores tro. Er det, hvad I ønsker?”

Derfor er kampen måske ikke det værd. Eller måske bliver den kæmpet på en helt forkert slagmark. Og hvad i alverden er så næste skridt i rækken af fornærmelser? Skal vi ”komme til” at lave en stavefejl og skrive Muhammedgrisen? Det er nok rigtigt, at det er en måde at se virkeligheden på, og naturligvis bør Kurt Westergaard ikke mødes med dødstrusler og være i fare, fordi han har lavet en tegning. Men derfor er det måske okay at bede os om at tænke os lidt ekstra om, før vi kaster os ud i fight, der slet ikke kan vindes.