Det var overraskende så lidt indhold, vi fik i præsident Obamas tale.

Da præsident Obama i sidste uge holdt sin ventede ”State of the Union”-tale, var den af flere årsager ventet med længsel. USA har ikke haft en bedre taler i Det Hvide Hus end Obama siden John F. Kennedy bestred det store hverv, og derfor kunne vi med rette have forventet os lidt mere.

Præsident George W. Bush vidste udmærket godt, at han ikke var en stor taler, og derfor satsede han altid på et hårdt og kontant indhold. Det virkede som regel godt, og hans ”State of the Union”-taler hører til i den bedre ende af skalaen af samme årsag. Obama er hverken kontant eller hård. Han lever stort set på at kunne tale og opmuntre.

Indtil videre har det fået ham ind på den mægtigste politiske post i verden. Så når hans tale til nationen ikke har så meget indhold, så er det ikke rystende. Men når den så også mangler hans normale humør, engagement og raffinement, så er det bekymrende.

Han skal nok få flere chancer, men det er valgår, og hans og demokraternes popularitet er på raketfart nedad, så han må op på løbehjulet og i gang – nu.