21.03.10
Ania Przeplasko
Den polske stifter af den internationale ’pole dancing’ union er en kærligt ment Ugens Ged.
Kunne vi forestille en sportsgren, der kunne sætte lidt mere fut i både tv-seere og de øvrige sportsfolk på stedet? Tja, ’pole dancing’ som foregår på den såkaldte stripperstang kunne være et overordentlig godt bud, så når stifteren af den international ’pole dancing’ union, Ania Przeplasko, forslår, at ’pole dancing’ kommer på det olympiske program, så er det såmænd en rigtig god tanke.
Ania Przeplasko bor og arbejder i Hong Kong, og pigebarnet mener det godt. Men måske bør vi lige overveje helt præcist hvor tændte, vi vil have, at publikum skal være. Det var jo fantastisk at konstatere, at sportsgrene som skiskydning og især ishockey under det netop overståede vinter-OL fra Vancouver kunne få tv-seerne op af stolene, men var der nogen, der tjekkede, om de havde lommerne fyldt af $1 sedler?
Og med tanke på det mediecirkus, der for tiden kører omkring Tiger Woods, er det så virkelig den slags deltagere, vi vil blande med andre sportsfolk? Vi risikerer hurtigt, at der bliver fejret sejre og medaljeuddelinger på helt nye og kreative måder, og det er måske ikke det signal, den olympiske komite ønsker at sende.
Vi har naturligvis et glimt i øjet og sender gerne en kærlig tanke til Ania Przeplasko, når vi siger dette. For der skal ikke herske den mindste tvivl om, at rigtig ’pole dancing’ er en klar idræts disciplin. Det kræver voldsom koncentration og fokus, og de helt fantastiske akrobatiske bevægelser kræver træning på lige fod med mange andre populære sportsgrene. Men det er udtrykket, vi stiller spørgsmål ved. Det er signalet. Kan isdans ikke være sexet? Og er det ikke både via bevægelserne og beklædningen, at isdans vinder folks sympati? Jo til begge dele. Men isdans er inde, og det er en afart af kunstskøjteløb.
Problemet med kunstskøjteløb, isdans og ultimativt også ’pole dancing’ er, at det ikke er sport. Det er idræt på et meget højt niveau, men det er ikke sport, hvor du kan se, hvem der har vundet. Det er menings-bestemt. Og vi behøver ikke endnu en sport, hvor et panel af eksperter sidder og mener sig til, hvem der skal vinde guld. Pigerne med meget lidt tøj på? De kan være noget så velkomne, men ikke ’pole dancing’ som sport. Hvis vi vil se sportsfolk med meget lidt tøj på, så ser vi bare de danske curling-piger i en kalender. Så, kære Ania Przeplasko, tak, men nej tak.
Kærlighed på afstand
Drew Barrymore og Justin Long er de helt rigtige til rollerne i ”Going the Distance”.
Som en bavian
Det er meget svært ikke at få et indre billede af en bavian frem, når vi spiser banan.
I disse grønne tider...
Vi ved godt, grøntsager er sunde, og vi er også ved at få øjnene op for smagen.
Bad guys and bimbos
I bedste Tarantino-stil for vi smæk for alle skillingerne og en historie, der stort set ender, før...
Når tiden er meget vigtig
Med skønhedsmidler, sunde kostprodukter og motionsudstyr køber vi os hver eneste dag til lidt mere...
Fem stjernekomikere sammen – det kan ikke gå galt
Nogle liv er næsten for ubehagelige til at blive udstillet, og de efterlader spor af ufattelig...







