18.04.10
Europark
Efter endnu en uge med sager, hvor Europark er gået hårdt og brutalt efter individer, der ikke er skyldige, kalder vi på aktion.
Der bør være en grænse for galskaben. Gennem flere år har vi hørt, hvordan forbrydervirksomheden Europark systematisk er gået efter at kræve penge ind for tjeneste, de aldrig har ydet, om man så må sige. Nu må der sættes en stopper for dem.
Europark er en virksomhed, der med meget skrappe metoder som en pest har spredt sig ud over et kæmpestort område, hvor de kontrollerer parkering og håndhæver reglerne i forskellige zoner. Mange af kontrakterne er efter sigende kommet via pres, men lad os nu bare lade tvivlen komme dem til gode og spille med på tanken om, at de rent faktisk har fået kontrakterne på lovlig vis. Hvordan er det så lige, de kører resten af virksomheden?
I sidste uge var det en mand fra Esbjerg, der stod frem og fortalte, at han var blevet trukket i retten for betaling af en bøde for en parkering på et sted, hvor han absolut slet ikke havde været på det pågældende tidspunkt. Den slags sager har været gennemgående, og i medierne har vi gennem flere år kunnet læse om lignende sager. Tænk så på alle dem, der ikke vil stå frem. Og tænk på alle dem, der bare vælger at betale, fordi de ikke orker hele retsforløbet.
Der er tale om en rædselsfuld organisation, der mest af alt minder om en russisk maffia. Vi er med sikkerhed ikke alene her på redaktionen, når vi offentligt råber på handling og beder nogle fornuftigt tænkende embedsmænd om at få lukket den biks i en fart.
Kærlighed på afstand
Drew Barrymore og Justin Long er de helt rigtige til rollerne i ”Going the Distance”.
Som en bavian
Det er meget svært ikke at få et indre billede af en bavian frem, når vi spiser banan.
I disse grønne tider...
Vi ved godt, grøntsager er sunde, og vi er også ved at få øjnene op for smagen.
Bad guys and bimbos
I bedste Tarantino-stil for vi smæk for alle skillingerne og en historie, der stort set ender, før...
Når tiden er meget vigtig
Med skønhedsmidler, sunde kostprodukter og motionsudstyr køber vi os hver eneste dag til lidt mere...
Fem stjernekomikere sammen – det kan ikke gå galt
Nogle liv er næsten for ubehagelige til at blive udstillet, og de efterlader spor af ufattelig...







